Oversættelse

Har I behov for at få jeres dokumenter oversat til et eller flere sprog? inWrite tilbyder at håndtere jeres oversættelsesprojekter med fokus på korrekthed og overholdelse af aftalte deadlines og budgetter. Vi har eksperter i oversættelse inden for de fleste større sprog som for eksempel engelsk, dansk, norsk, svensk, spansk, fransk, tysk, japansk m.fl.
Oversættelse med fokus på kvalitet
Alle vores oversættere har adskillige års erfaring med oversættelse og bor og lever i lande, hvor "deres" sprog skrives og tales i hverdagen. De er alle modersmålsoversættere, hvilket vil sige, at de er indfødte sprogbrugere af det sprog, som de oversætter til. De kender sprogets finurligheder og den lokale jargon, hvilket kommer til udtryk i oversættelser af høj kvalitet.
Specialiserede dokumenter
Hvis I står med behov for oversættelse af specialiserede dokumenter (for eksempel inden for finans, medicin/sundhed, videnskab eller tekniske dokumenter), kan vi sætte en oversætter med de rette kompetencer på opgaven.
Korrekturlæsning af oversættelser
Som en naturlig del af en oversættelsesopgave korrekturlæser vi de oversatte tekster, således at I kan være sikre på, at jeres oversættelse er fri for fejl.
Overlad trygt jeres oversættelser til os. Få et tilbud på oversættelse af jeres dokumenter, hjemmesider, nyhedsbreve, pressemeddelelser m.v.


